Happy New Year.

Farver og forventninger.

Så sker det lige om lidt…alle messerne kommer væltende i en stor dejlig klump af inspiration og nyheder, designerne arbejder lige nu på højtryk, for at få de sidste rettelser lavet og hentet de sidste prøver i hus…så de kan være klar.

Interiør messerne herhjemme er :

North Modern d.18 -20 Januar i Bella centeret i København

Formland d.29 Januar til 1. Februar i Herning

Som opstart til dem, var jeg med på et smugkig, da et nyt dansk brand så lyset. Det hedder Woud og arbejder sammen med nye upcoming designere. Folkene bag har  lang erfaring i møbelbranchen, og derfor ser vi også mange virkelig spændende møbler i deres kollektion.

Mono barstool designed by Kasper Nyman for Woud design

Mono barstool designed by Kasper Nyman for Woud design. I love the way he has challenged the wood by folding the veneer so much.

Jeg faldt pladask for denne barstol…som også kom som en loungestol og spisebords stol. Men det unikke er den måde finéren på sædet er brugt. Det er næsten som at se på origami, virkelig smukt. Jeg får lyst til at folde sjove stole.

Woud arbejder meget med strukturen i træet og dækker aldrig et møbel med en dækkende farve, det skal altid være muligt at se træets åre. Det kan jeg godt lide…da træ jo er et af de smukkeste materialer, vi har herhjemme at arbejde med.

Jeg har siddet de sidste dage med farver og farvekort i alle afskygninger for at finde de perfekte farver til forskellige opgaver. Og én af dem er at pege på årets interiør farve.

Og hvis det skal koges ned til én farve, så må det nok blive BLÅ…og ja, så er der et hav af blå nuancer…men hvis du går i de støvede mørke mættede nuancer, så er du på rette spor…Og så er der også nogen, der siger de klare farver vender tilbage…og ja, det tror jeg også de gør, bare ikke sådan kommercielt endnu…vi skal lige have lov at dvæle lidt ved de mere dusche støvede nuancer. Og det tror jeg vil gælde lidt endnu, og efter den blå bølge kommer en grøn, så vi kan underbygge hele trenden med at bo grønt. (altså med planter). Farvegiganten Pantone har kåret årets farve til Marsala, som er en varm rødlig nuance…den vil underbygge den etniske trend meget godt, men den kommer nok først i små glimt i boligen, før vi begynder at se hele stuer i farven. Den er smuk, men ikke så skandinavisk. Jeg glæder mig til at komme til at arbejde med de røde nuancer, men lige nu er jeg altså på den blå bølge.

Men skulle jeg lige give dig et bud på nogle af mine favoritter, vil det ende noget a la dette:

Colour trend interior by Peekaboo design

Colour trend for interior 2015. These are some of the colours we believe in from a Commercial point of view. by Peekaboo design. Photo from Pixersize.com

Jeg har hentet inspiration hos nogle af de førende farvefirmaer. Og så krydret med min egen smag. Men jeg kan varmt anbefale at slå et smut forbi Flüggers hjemmeside eller endnu bedre en af deres mange butikker og se deres historiske farvekort, som er virkelig inspirerende, hvis man som jeg elsker farver.

Men nok om farver I kommer til at se meget mere når først jeg kommer ud, og ser hvad alle de forskellige brands har at byde på fra d. 18.

Og husk du kan finde mig på instagram hvor jeg ofte er lidt hurtigere med billeder. Min profil hedder peekaboodesign_lenenissen og ellers har jeg også en facebook side du er velkommen til at følge www.facebook.com/Peekaboodesign

Og så lige datoer for modemesserne så du kan forberede dig lidt…find eventuelt meget mere info på www.copenhagenfashionweek.com.

Mode messerne herhjemme er:

CIFF i Bella Centeret i København d.29 Januar til 1. Februar

CIFF RAVEN i Forum ( herretøj samlet under ét tag) i Forum d.29 Januar til 1. Februar

Revovler Fishmarket District Lokomotivværkstedet i København d.29 Januar til 1. Februar

Revolver Meatpacking District Øksnehallen i København d.29 Januar til 1. Februar

Begge Revolver messerne er nye messer lavet af bagmændene bag Gallery og Vision, så det spændende, unge designdrevene brands…men I kommer til at høre mere, når det hele går i gang.

Vil du gerne se børnetøj skal et smut i Forum lidt før nemlig d. 25 – 27 Januar.

 

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Happy New Year.