Krea idéer til sommeren !

Optakt til modeugen – Future of fashion

Future of fashion…

Modeugen er lige om hjørnet og den kommer altid som en dejlig, skøn og inspirerende måde at starte op efter sommerferien.

Til at kick starte modeugen vil jeg vise jer nogIe af fremtidens designeres bud på moden. I år viste elever fra Designskolen i København, Design skolen i Kolding og VIA Design (tidligere teko) deres afgangselevers kollektioner under titlen Future of Fashion 2015 – ACT, BOOM, WOW på Børsen i slutningen af juni.

Designs from some of the graduates from the School of Design in Copenhagen and the Design School Kolding 2015.

Designs from some of the graduates from the School of Design in Copenhagen and the Design School Kolding 2015.

Det er altid en kæmpe fornøjelse…nærmest befrielse at se de studerenes kompromisløse, innovative og gennemarbejdede kollektioner. Det skinner tydeligt igennem, at her har man haft masser af tid til fordybelse, man har ikke skulle tænke kommercielt, men tænke fremtid, materialer og innovation.

Designs from some of the graduates from the School of Design in Copenhagen and the Design School Kolding 2015.

Designs from some of the graduates from the School of Design in Copenhagen and the Design School Kolding 2015.

Her er nogle af mine favoritter, de er enten fra Kolding eller København. VIA Design viste desværre ikke show, men en show-film, da deres afgangsshow allerede havde fundet sted.

Bliver du fristet og vil se begge shows i deres fulde længde, så kan du herunder se showet fra The Royal Danish Academy of Fine Arts – School of Design.

Og showet fra Design School Kolding finder du det herunder.

http://https://youtu.be/p3bSRV_lXd8

Kan du ikke få nok, så er det heldigvis lige om lidt nemlig d. 5 – 9 aug. det går løs i København, hvor spring/summer 2016 bliver vist på shows og messer.

Og hele byen kommer til at emme af mode og hermed nogle af de ting som er åben for alle, så her kan du også være med selv om du ikke er indkøber, presse eller hardcore fashionista blogger.

Foredrag, hårstyling og livestreamede modeshows på Fashion Square

Festivalens får sit knudepunkt på Nytorv, der i anledningen omdøbes til Fashion Square. Her kan man komme til Fashion Talks og opleve en række af modebranchens største personligheder i debatter og foredrag. Med emner, der spænder fra Diversitet i modebilledet til Personlig stil og deltagere som model Emma Leth, blogger Frederikke Toftsø og modejournalist Lotte Freddie, kan man være sikker på at gå hjem med et solidt indblik i modebranchen. Fashion Talks finder sted fredag den 7. og lørdag den 8. august. Tilmelding her.

Fashion Square er også et oplagt sted at lege model for en dag. Start dagen med at få stylet håret kvit og frit af professionelle hårstylister fra TRESemmé og lån herefter et kamera fra Olympus? pop-up stand til at forevige modeøjeblikket. Mættet af modeoplevelser? Så kan man heldigvis trække sig tilbage i det græsbelagte loungeområde, hvor man med en snack i den ene hånd og en drink i den anden kan se modeugens shows på storskærm.

Modefilm er på mode

Copenhagen Fashion Festival handler også om at udforske mode som kulturel genre. Derfor har festivalen indledt et nyt samarbejde med CPH:DOX om visning af en række modedokumentarfilm – denne sæson i Magasin & Copenhagen Fashion Festivals Fashion Cinema.

CPH:DOX Head of Programme Department Niklas Engstrøm er glad for det nye samarbejde: “Siden CPH:DOX startede i 2003 har vi insisteret på at åbne dokumentarfilmen op for andre kunst- og kulturformer. Derfor er det oplagt at samarbejde med Copenhagen Fashion Festival omkring visninger af de bedste nye modefilm, efter at denne særlige dokumentariske genre i den grad er kommet på mode. Vi ser frem til at udvikle samarbejdet med Copenhagen Fashion Festival under de kommende udgaver af både CPH:DOX og modeugen.”

From the movie "Dior and I" where you follow Raf Simons, Head of Design in his universe.

From the movie “Dior and I” where you follow Raf Simons, Head of Design in his universe.

Denne sæson præsenteres filmene Dior & I, der følger chefdesigneren Raf Simons? univers, og Iris om stilikonet Iris Apfel. Begge film vises i Kong Hans Salen i Magasin, henholdsvis onsdag den 5. og torsdag den 6. august. Tilmelding her.

Nye designere viser frem

Vækstlaget bliver i centrum flere steder i byen. Designmuseum Danmark viser showet Baton, hvor 20 afgangselever fra Kolding Designskole og Det Kongelige Danske Kunstakademis Skole for Design viser denne sæsons afgangskollektioner. Afgangselever fra sidstnævnte kan også opleves på Rådhuset og Skt. Petri Hotel, hvor 11 designere udstiller, mens afgangselever fra Fashion Design Akademiet udstiller i Dome of Visions. Desuden udstiller seks nye talenter og fem etablerede designere på butiksindehaveren Sabine Poupinels Fan Out i Møntergade.

Forny din garderobe til Fashion Exchange

Lørdag den 8. august omdannes Rådhuspladsen til et kæmpe tøjbyttemarked Fashion Exchange, som gør op med køb-og-smid-væk mentaliteten ved at opfordre folk til at bytte det tøj, der alligevel bare ligger og samler støv i skabet. Adgangsbilletten til tøjmarkedet er ens eget medbragte tøj, og herefter kan man tage lige, hvad man har lyst til. Tilmelding og mere information her.

Clothing Exchange at the cityhall.

Clothing Exchange at the cityhall.

 

 

 

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Krea idéer til sommeren !