Get the look og vind jeans !

Pondus får come back.

Sponsoreret af Danske Bank.

Ivar Myrhøjs pingvin Pondus fra 1966.

Ivar Myrhøjs pingvin Pondus fra 1966. Du kan nu købe plakaten i alle Danske bank’s filialer til kun 25 kr. og så støtter du et godt formål.

Det er jo lige før hele zoo har 50 års fødselsdag i år…For et par uger siden fortalte jeg historien om Toms Skildpadde, og nu er det også sådan at Danske Banks Pingvin Pondus fylder 50 år i år.

Da jeg igår alligevel havde et ærinde i banken, så jeg den fine plakat, der er blevet trykt i anledningen af fødselsdagen. Den fik mig til at tænke på den smukke gamle keramik pingvin, som jeg har arvet fra min farfar, og så måtte jeg lige have plakaten med hjem, så den kan få sig en makker.

Denne gamle keramik pingvin blev formgivet af Johannes Hansen i 1967 for dengang landmandsbanken, og produceret af Knabstrup Keramik.

Denne gamle keramik pingvin blev formgivet af Johannes Hansen i 1967 for dengang Landmandsbanken, og produceret af Knabstrup Keramik.

Disse sparebøsser blev delt ud til børn fra 1967 og efter to uger var 50. 000 børn blevet medlemmer af Pondusklubben. Antallet voksede til 300.000 på kun et halvt år. Det var Johannes Hansen der formgav sparebøssen og de blev produceret på Knabstrup keramik fabrik, der idag er kendt (blandt os med hang til lopper) for rigtig meget fint keramik…Jeg har selv et gammelt stel fra min farmor og farfar’s sommerhus i tykt keramik med håndmalede spillemænd og dansende damer og noder rundt i kanten….Historien gik at under krigen lavede de keramik da al porcelæn gik til tyskerne. Men Pondus sparebøssen blev altså også produceret der, og er idag lidt af et samlerobjekt for nogen.

Adam Hansel har lavet plakaten udfra et breif om at den skulle have et retro look. Når man ser dem side om side syntes jeg han har ramt rigtig godt.

Adam Hansel har lavet plakaten udfra et breif om at den skulle have et retro look. Når man ser dem side om side syntes jeg han har ramt rigtig godt.

Hjemme hos min forældre stod der én magen til og tronede majestætisk på min fars skrivebord, og der blev puttet mønter i, når der var for mange i lommerne. Når det blev sommerferie tid gik vi i banken og der blev talt op, hvor meget der var til is på den sommerferie….Og jeg kan godt sige, at vi manglede ikke is…mine forældre havde heldigvis altid mange småpenge i lommerne. Så for mig er den et symbol på dejlige barndomsferier med masser af is og spændende oplevelser med familien.

Du kan købe plakaten i Danske Banks filialer landet over til 25 kr. og overskuddet går ubeskåret til Børnefonden og UNICEF. Det er Ivar Mørhøj’s enke og søn, der har valgt hvilke organisationer de skulle støtte.

Ivar Myrhøj tegnede Pondus og skrev børnebøgerne om Pondus tilbage i 1966 til 1969, hvor der ialt udkom 4 fortællinger om Pondus. Oprindeligt havde han som pressefotograf, fotograferet en af København’s zoo’s Konge pingviner og udfra det billede blev hans historier til. Du kan købe plakaten frem til 19/5- 2017. Du kan finde en filial i nærheden af dig her, og husk at du behøver ikke være kunde i Danske Bank for at købe plakaten.

Jeg har siden, jeg var meget ung og havde min første avisrute, haft en konto i Danske Bank. Og syntes faktisk jeg har verdens bedste bankrådgiver…Han er altid utrolig venlig og vejleder altid på bedste vis. Jeg husker tydeligt engang, da jeg havde købt sommerhus med min mand og vi skulle tale finansering med ham. Jeg havde forberedt mig og viste hvor meget vi ville give i rente, så jeg prøver lidt kækt med ” men jeg tænker renten godt kan skrues ned på XX pct.”, hvorefter han siger “ja, det kan vi da godt, men jeg havde nu forestillet mig at give jer den lidt lavere, men hvis du insistere….” det gjorde jeg ikke, så jeg gik derfra med en lavere rente end forventet og fornemmelsen af at have VERDENS BEDSTE BANKRÅDGIVER. Og samtidig har han god humor for til et andet møde syntes han, at jeg havde fortjent en “Guld Pondus”…som han vist selv havde vundet for at være årets kollega eller noget lignede til årets firma julefrokost. Det er da god stil….

Og så elsker jeg at mine piger idag også hvert år til deres fødselsdag får kort fra Pondus….ja, så de er også allerede kunder i biksen.

Min gyldne Pondus som jeg har fået af min bankrådgiver.

Min gyldne Pondus som jeg har fået af min bankrådgiver.

Det var dagens "update" herfra, håber det gav dig ny inspiration, viden eller bare et smil på læben....Så er jeg glad !, Husk at du kan følge mig på Facebook, bloglovin', Pinterest, Instagram og LinkedIn...så bliver du løbende opdateret. og hov...jeg har da også lavet en youtube kanal med små DIY videoer... Jeg bliver SÅ glad hvis du følger med på rejsen... Venligste hilsner Lene Nissen / Peekaboo design

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Get the look og vind jeans !