Fashionweek & lifestyle

Favoritter fra Formland

Så er sæsonens danske interiør messe overstået, og der var masser af fine nye produkter til vores hjem. Jeg var med rundt på blogger turen…som også denne gang bød på nye bekendtskaber og gamle kendinge. Jeg har samlet nogle af mine favoritter her med en kort præsentation af de forskellige brands. Jeg kan se når jeg kigger mine billeder at der er en smule maskulin linje i mit udvalg, det er ikke bevidst…men nok bare en tendens jeg ser i tiden.

Iittala have made a new version of their lamp Leimu.

Iittala have made a new version of their lamp Leimu.

Iittala finsk farvet glas.

Vi kender alle finske Iittala, som er kendt for Aalto vasen i efterhånden en del farver. Men en anden ting de er meget kendte for, er netop at udvikle nye farver til glasset. Deres glas er nemlig altid gennemfarvet, så det kræver en udvidet kemiker eksamen, at fremtrylle de smukke farver ens hver gang. Jeg er ret vild med denne lille lampe i en nærmest armygrøn glas. Den hedder Leimu og kan findes her.

Pretty facet vases in glass by young danish brand Specktrum

Pretty facet vases in glass by young danish brand Specktrum.

Specktrum, ungt design med kant.

Dette unge brand er stiftet af søskende parret Anne og Kristina Laursen. De laver interiør design der passer i tiden, og som kan ændre udtryk efter hvilken sammenhæng, man sætter det i. de arbejder i mange forskellige materialer men lige nu er glas og spejle en væsentlig del af kollektionen. Gå på opdagelse i deres fine kollektion med få, men meget nøje udvalgte produkter.

Have a cigar....it is not a Hannavian cigar but danish design cigar from Oak men.

Have a cigar….it is not a Havanese cigar but danish design cigar from the_oak_ men.

Læs også hvilke favoritter jeg havde i februar 2018 derovrefra mine-10-favoritter-fra-formland

Design til manden- der har alt.

Nogen gange skal man have noget sjov på herreværelset, og så er disse cigarer helt perfekte. Jeg er vild med det eksklusive look og det lækre træarbejde. Så havde min mand haft et herreværelse der var lidt mere designlækkert, havde jeg da helt klart investeret i dem til ham….men desværre består han herreværelse af computere, trommer og frygtelig mange kasser til deres gear…ikke så design smart. Men de er helt perfekte til ham der har alt og sætter pris på lækkert design. Så skal han have en gave, så check deres webshop ud her.

Raumgestalt skipping rope in a raw version, I really think it could motivate to some exercising.

Raumgestalt skipping rope in a raw version, I really think it could motivate to some exercising.

Motion på den rå måde.

Jeg faldt pladask for det lækre sjippetov fra Raumgestalt. Så kan man da kun få lyst til at sjippe dagen lang….der er langt fra de neon farvede syntetiske motions sjippetove man ellers bliver præsenteret for, hvis man forvilder sig ud i den form for sportsaktivitet. Udover den slags har Raumgestalt ellers hovedsageligt markeret sig med de kantede skærebrædder, som findes i forskellige træsorter. De bliver produceret i Syd tyskland og forhandles herhjemme gennem Niji, hvor du også kan købe produkterne.

Wallhanging candle holder in black iron. Designed by Louise Smærup, who also do ceramic and pillowcases.

Wallhanging candle holder in black iron. Designed by Louise Smærup, who also do ceramic and pillowcases.

Kunstneriske vægrelieffer.

For mig er dette en fortolkning af 70’ernes jern vægskulpturer….og dette er for egen regning, faktisk ved jeg ikke præcist om det er samme tanke Louise Smærup havde, da hun lavede denne cool sorte metal stage/ vægrelief. Men den er simpelthen så lækker både i form, materiale og det minimalistiske udtryk er lækkert. Jeg kan se den mange steder, både ude og inde….Jeg har selv nogle af Louise Smærups puder, som er kendetegnede ved at de har en kernelæder strop på. Mine er i blå kraftig kanvas, men som noget nyt er hun begyndt også at arbejde i velour. Tidligere arbejdede Louise hovedsageligt i sort, grå og blå nuancer, men denne gang er der kommet lidt okker, sart rosa, bordeaux og en støvet grøn med i kollektionen af puder.

Leather hangers for your plants or bowls. From the danish brand Klejn & Strup.

Leather hangers for your plants or bowls. From the danish brand Klejn & Strup.

Smukke læderophæng fra Klejn&Strup.

“Det dybtliggende DNA bag KLEJN&STRUP er kærligheden til den kreative proces.” Sådan skriver de på deres hjemmeside, og jeg syntes det er så smukt, og jeg elsker at de udover at sætte fokus på kreativitet, også har fokus på at produkterne bliver fremstillet på en social ansvarlig måde. De startede med at lave nogle ret smukke vægophæng med knyttet uld. Sortimentet er udvidet til at omfatte også illustrationer, keramik og anden interiør. Du kan finde det hele her.

Læs også hvilke trends jeg så sidste år på Formland trendrapport-fra-formland

Bamboo inspired stack vases from Vildersbøll.

Bamboo inspired stack vases from Vildersbøll.

Stabler af krus danner en smuk bambus stamme.

Jeg er fuldstændig vild med disse smukke vaser og krus fra danske Kristina Vildersbøll. De kan stables og danne en ret fin nærmest bambus stamme. Udover formen er også den nærmest dipdyed effekt af farve på porcelænet virkelig smuk. De findes i en del farver. Vildersbøll holder til på Christianshavn i København og du kan finde det enten der eller på hendes hjemmeside.

Cleaning the environmental friendly way. And even get a pleasent scent afterwards. It is the danish brand Humdakin's mission to make cleaning fun again.

Cleaning the environmental friendly way. And even get a pleasent scent afterwards. It is the danish brand Humdakin’s mission to make cleaning a pleasure again.

Lækkerhed i rengøringsskabet.

Jeg har længe sværmet omkring Humdakin’s produkter, de er så fine, men denne gang fik jeg historien om Camilla Schram, der længe har ønsket at gøre rengøring til en fornøjelse. Og man må sige med hendes produkter, der både SER lækre ud, og de DUFTER lækkert og ikke mindst så virker de. Derudover er produkterne lavet af ene naturlige nordiske ingredienser, og deres textiler er GOTS certificerede. Disse produkter er dermed både gode for miljøet og dig. (det er der ikke SÅ mange rengøringsmidler, der kan skrive de er).

Algan works with fair trade Turkish weavers, that makes these colourful hamans from leftover yarns from other local weavers.

Algan works with fair trade Turkish weavers, that makes these colourful hamans from leftover yarns from other local weavers.

Bæredygtige tekstiler fra Tyrkiet.

Hamam håndklæder er blevet et “must-have” på ethvert badeværelse med lidt spa stemning. De findes fra en del firmaer, i smukke vævninger, men herhjemme virker det til, at vi gerne vil have den der frotté fornemmelse, når vi skal tørre os, så det laver de også. F.eks. her med den farverige version, som jeg syntes er rigtig fin og ny. Det gode ved den er også, at de ved aldrig helt hvordan den kommer til at se ud, da den bliver vævet af overskuds garner fra andre lokale væverier. Alle tekstilerne fra Algan er bæredygtigt fremstillet i Tyrkiet. Du kan også få sengetæpper og plaider fra Algan.

Hvad med dig ?

Dette var lidt af det jeg faldt for på Formland. Dog skal siges at jeg ikke nåede hele vejen rundt, hvilket var rigtig ærgerligt, næste gang må jeg sætte mere tid af, for det er total inspirations-overload af den gode slags, og jeg nyder hvert øjeblik derovre. Som en kollega (Monica fra Movedesign) sagde “det her er jo min Roskilde festival”…den er ret god og passer jo til alle os bolig/ interiør nørder, der render rundt derovre og suger til os af inspiration. Er du også en af os, og hvad var dine favoritter derfra ? Det kunne være sjovt at høre….så kommenter endelig !

Det var dagens "update" herfra, håber det gav dig ny inspiration, viden eller bare et smil på læben....Så er jeg glad !, Husk at du kan følge mig på Facebook, bloglovin', Pinterest, Instagram og LinkedIn...så bliver du løbende opdateret. og hov...jeg har da også lavet en youtube kanal med små DIY videoer... Jeg bliver SÅ glad hvis du følger med på rejsen... Venligste hilsner Lene Nissen / Peekaboo design

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Fashionweek & lifestyle