Alle de smukke anemoner !

Hurra for Urban gardening !

Det er sådan en dag idag !

Ja, én af dem hvor man bare ikke kan få armene ned…og det hele er for fedt…

Solen blænder én…fordi den lige fra morgenstunden vil kaste så megen varme ned over os og fuglene synger inde i byen…Det blir en god dag !

urban gardening birdcases

urban gardening birdcases by Thomas Dambo and Marion Preez.

Og igår mødte jeg nogle kunstnere der var ved at sætte fuglekasser op i en lygtepæl ved en parkeringsplads…og deres tanker bag var så skønne, farverige, bæredygtige og økologiske at jeg til morgen tænkte jeg bliver nødt til at hjælpe til med at sprede deres budskaber…

Fyren bag fuglekasserne hedder Thomas Dambo, og projektet med fuglekasserne er en del af hans kandidatgrad på designskolen i Kolding. Han havde lavet en workshop hvor folk fra Skt. Kjelds kvarter ( Østerbro, København ) havde hjulpet med at lave kasserne af genbrugstræ. Thomas har specialiseret sig i at lave boliger til dyr i byerne…måske det var en hyldest til ham at fuglene sang så højt i morges 😉 Check hans facebook side ud og syntes godt om, det er godt med en masse urban gardening…

insekt hotel by Thomas Dambo

insekt hotel by Thomas Dambo

Der er iøjeblikket og de næste 3-4 år et projekt der hedder “kvarter løft” og det er i denne periode Skt. Kjelds kvarter der får et løft…I den anledning har kommunen inviteret 10 kunstnere til at lave forskellige projekter i området. Den ene af disse kunstnere Marion Preez som også har en uddannelse som landskabs arkitekt har i april måned hver dag en lille happening kørende i kvarteret, gå ind på hjemmesiden og læs mere om det, og her kan du også nå at hoppe på nogle af de sidste projekter, inden hun har lavet alle hendes 30 wonders.

urban greening network

urban greening network på Carl Nielsens plads, Østerbro København

Hurra for den slags projekter, der får os til at tænke på vores omgivelser og ikke bare gå forbi. Se på dem, mærk dem og pas på dem…

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Alle de smukke anemoner !