Tak til jer !

Tak er kun et fattigt ord !
Men alligevel, af hjertet TAK !
Igår kunne jeg fejre de første 100 likes på bloggen… Det er jo stort…dejligt at I finder det interessant hvad jeg skriver, og har lyst til at læse med. Mit mål med bloggen er jo at vise lidt af hvad jeg laver( design, interiør, have og styling), og give tips og tricks…samt selvfølgelig vise en masse D-I-Y projekter.( my main thing !)
Men jeg prøver at holde mig til at vise egne ting, altså ikke hente fra andre steder på nettet…og dette er mest fordi, der er en masse andre blogs, der gør det rigtig godt…Så jeg vil prøve at koncentrere mig om at vise jer, det jeg selv har oplevet, lavet eller set. Og jeg er så heldig at mit liv er fyldt med skønne spændende oplevelser, projekter og idéer, så jeg håber I hænger ved og deler bloggen med venner, så mange flere kan få gode idéer til indretning, hygge med ungerne, lidt fashion og store og mindre gør-det-selv projekter.

Espalier i FORNY nr. 10 by Peekaboo design
Og så lige til et par ting der udkommer 30 april, som jeg har lavet for Silvan. Til deres magasin FORNY, har jeg lavet forskellige eksempler på espalier. Der er det klassiske, nogle sjove lavet af hønsenet og et mere enkelt…Men det gode ved dette blad er jo, at det faktisk er et GRATIS magasin der ligger i dit lokale Silvan, og der kan du få vejledning til hvordan du laver de forskellige espalier. Vi viser også hvordan du kan lave en rumdeler eller hegn med rionet.

FORNY nr. 10 fuglebad by Peekaboo design
Og så har de fundet en sød sag jeg lavede for et par år siden til Aller frem…for den er evig aktuel. Nemlig støb dit eget fuglebad i form som et rabarberblad.
Så det er bare med, at drøne en tur i Silvan på mandag, og nappe et blad med hjem…og lige nu har de også masser af skønne sommerblomster, så endnu en god grund til at komme afsted…
tillykke:-), det var jo en super melding:-)
Hils dem alle. Klem B