Det hele er gået i blomst !

Det blomstre overalt…!
Smukkeste træpæonDet er en sand fornøjelse at færdes ude for tiden…alt vokser og knopperne står på spring for at folde deres smukke kronblade ud.
Og i onsdags inviterede Floradania på rundtur på Statens Museum for Kunst i udstillingen blomster og verdenssyn…

Helle Mardahl’s kunstneriske blomster dekoration der mødte os til eventet.
Her har de de sidste fire år siddet 4 konsevatorer og arbejdet på at restaurerer de smukkeste gamle blomster malerier.

Konservator igang med restaureringen af et af de gamle malerier

Udsnit af blomstermaleri fra 1600 tallet.
Og ikke mindst Samlingen fra Gottorfer slot af blomster malerier.
Disse plante tegninger er udført på kalveskind og var dengang meget kostbare, og en måde at gemme de blomster man havde i slottets orangeri.

Gottorfer Codex malet på kalveskind.
Enkelt tegning fra Gottorfer Codex formentelig en lilje af en art.
Udstillingen huser kun “gamle” blomster malerier, dog er der en video installation inden man går ind med en kvindelig kunstner der dufter til roser…den skal ses…svær at forklarer uden det bliver for kliché agtigt !

Det store ( sønderjydske) kagebord med spiselige blomster på toppen. Virkelig fint !
Bagefter blev vi budt på sushi og kage begge dele med spiselig blomster på.
Og en lejlighed pyntet op med blomster og grønne planter til ukendelighed…og i den ene stue havde Helle Mardahl lavet en jungle hvori en kludedukke lå henslængt og slappede af i al det grønne.

Helle Mardahl’s installation i blomster.
En dejlig dag helt beruset af al den skønhed…
Og så har der været lidt ur nyheder på tapetet…masser af flotte ure…og smykker. Men det kommer I til at se meget mere til i JP Tempo senere på året.

Smuk hvid akaleje.
I weekenden var vi i haven og jeg er så LYKKELIG over at akalejerne er ved at tage godt fat i min have…jeg bliver hver gang fuldstændig overrasket og imponeret over hvor smukke de er…

Rhodondron i smuk lys lilla med mørke prikker.
Rhodondronerne i alle farver blomstre om kap…og jeg elsker denne tid…
En anden blomst som også fuldstændig er ved at overtage min forhave…det er lupiner i alle farver…hold nu op…de kommer overalt og det er skønt…dog er jeg lidt ked af at mine ihærdig forsøg med stokroser lader til at mislykkedes…nu har jeg ellers haft dem nogle år, men de ser ikke godt ud…bladene bliver spist af insekter, så de får ikke en chance, desværre !

Sart lyserød lupin i haven.
No comments yet