Hygge i haven med secondhand fund.
Jeg har for nyligt lavet en artikel til DBA Guide om hvordan du let og enkelt kan skabe skønne hyggekroge i haven, der også kan nydes når Kong Frost kommer forbi.
Vi bruger vores sommerhus hele året, fordi jeg ELSKER at sidde her og kigge ud i haven, når rådyrene kommer forbi og egernet springer fra gren til gren i trætoppene…og jeg nyder en dag som idag, hvor solens sparsomme stråler kan varme min næsetip en lille smule…Derfor syntes jeg at det er super vigtigt at have disse pladser i haven, hvor man lige kan svinge et tæppe om kroppen tage en kop te med ud og så nyde en halv times sol…
Genbrug er guld.
Mine forslag går ud på at købe genbrug, for så er du ikke så øm overfor tingene…så kan du lettere lade dem stå ude i al slags vejr, og du har lettere ved at smide dem ud igen, når de ikke kan hænge sammen længere.
Hvad skal du købe til at skabe en udendørs hyggekrog?
-Hvis du ikke allerede har havemøbler skal du finde nogen. Tænk over hvilket underlag de kommer til at stå på. Hvis de skal stå direkte på jord eller græs, skal det helst være metal, da både bambus og træ vil blive ødelagt hurtigt.
-Få fingrene i en masse lanterner. Levende lys i haven er altid en hyggespreder. Om de skal stå eller hænge er ligegyldigt, det er bare vigtigt, at du har mange af dem.
-Langhårede skind er perfekte til at varme i stolen. Søg på DBA og find dem der til en god pris.
-Gode uldne plaider kan være skønne at pakke sig ind i, hvis kulden bider.
-Hvis du ønsker mere varme kan du købe en terrasse varmer, bålfad eller terrasse pejs og tænde op i den.
Sådan skaber du den perfekte hyggekrog
-Du skal have et hjørne, hvor der er læ. Har du ikke det, må du bygge nogle vægge op. Brug eventuelt hegn eller paller. Du kan også med gamle vinduer lave flotte lævægge.
– Det kan også være en god idé at din krog er under et halvtag, eller langs en væg, hvor taget går lidt ud over.
-Sørg for at du har samlet lidt lys i lanterner og nogle planter i krukker, med dem kan du næsten indramme din krog. Det er altid skønt at have noget fint at kigge på.
-Husk noget at varme dig på. Her er en god temokande med kaffe eller te en god ide.
-Sørg også for rigeligt med plaider, skind og puder til stole og bænke.
Hvis du vil se artiklen på DBA Guide kan du læse den her.
Læs også :
Hvad der blevet spået af tendenser fra Copenhagen garden show i sommers. cph-garden-2017
og hvordan og hvornår du skal igang med forspiringen saatid-det-er-nu-du-skal-igang det er noget jeg har skrevet om flere gange da det jo er forskelligt hvordan man gør så se også her det-er-tid-til-at-forspirer
eller hvilke planter du først kan komme i dine potter først på sæsonen. springtime-i-stuen
Og så har jeg lavet ØKO potter til dine små nye skud…og dem kan du se her hvordan du laver
Det var dagens "update" herfra, håber det gav dig ny inspiration, viden eller bare et smil på læben....Så er jeg glad !, Husk at du kan følge mig på Facebook, bloglovin', Pinterest, Instagram og LinkedIn...så bliver du løbende opdateret. og hov...jeg har da også lavet en youtube kanal med små DIY videoer... Jeg bliver SÅ glad hvis du følger med på rejsen... Venligste hilsner Lene Nissen / Peekaboo design
No comments yet