Så kom der ny header !

Det betyder at bloggens øverste billede er blevet mere sommerligt, og afspejler lidt af det, jeg har gået og lavet de sidste måneder.
Teenage annekset.
Vi har knoklet på at få det sidste færdigt på annekset så pigerne kunne flytte ind. Der er blevet lavet senge, hvor Tommy har snedkereret og jeg har syet betræk til madrasser. Jeg laver en DIY på det senere. Der er lavet skriveborde og vi er stadig ikke helt færdige med indretningen, men nu kan de være der og pigerne elsker hvert deres værelse dernede. Jeg kan også se når jeg kigger mine billeder igennem, at jeg har fået en crush på de pink nuancer….

annekset, som de ene værelse ser ud idag.
Jeg elsker te.
Derfor har jeg været heldig at lave lidt billeder med de lækre økologiske te’er fra Nute. Og jeg havde også en skøn giveaway på insta tidligere på året, så hold øje med min insta konto, der kommer løbende giveaways med noget af alt det gode jeg støder på, på min vej.

Fra min insta giveaway med det økologiske tebrand Nute.
DIY’s til dit hjem.
Jeg laver jo hele tiden en masse sjove gør det selv projekter, dem kan du også finde her på bloggen. Så følger du ikke allerede på bloglovin’ så hop derover og tryk “FOLLOW”, så får du altid lige en reminder, når jeg poster nyt. Jeg har f.eks. lige lavet et super lækkert terrassebord af overskydende gulvplanker fra annekset. Den kommer også lige om lidt. Så stay tuned !

Vores nye terrassebord, som jeg lavede i sidste weekend af overskuds planker fra gulvet i annekset.
Mit job som stylist.
I mit job som stylist, har jeg fingrene i alle de nye interiør produkter, og får ofte mulighed for at lave nogle lækre inspirerende billeder til forskellige ugeblade. Det vil du også kunne se noget af herinde, og ellers kan du finde billederne i bladene.

Dette og meget mere kommer snart i et af ugebladene , skønne pasteller til boligen.
Den endelig header endte så med at se sådan ud….Hvad syntes du om den ? Beskriver den bloggen godt nok ?

Den nye header som gerne skal give dig og alle de andre der har lyst til at læse med, et indtryk af hvad de kan forvente.
Meget smukt anneks og smuk ny Header.
Den “drukner” dog en anelse i baggrundens annonce, som selvfølgelig ser spændende ud, men lidt øv for din Header.
Hilsner og en god dag.