5 tendenser fra Creativeworld

Min weekend er gået med inspirations “overload”. Jeg har været i Frankfurt på messerne Creativeworld, Paperworld, Christmasworld og Flora decora. Jeg har her samlet hvilke tendenser jeg så i den kreative verden. Dette er nogle af de mest markante….eller ihverttilfælde nogle af dem jeg selv rigtig gerne vil tage fat i, prøve af og lærer at mestre.
Filigran mønstre og slibninger på læder.
Dremel har lavet et nyt fiks lille værktøj, der kan slibe, bore og graverer. De vandt ovenikøbet “creative tool of the year” med Stylo+. Den er ikke meget større end en tyk tusch, så den er ret handy, hvis man skal “tegne” med den på glas eller metal. Den kan også bore små fine huller, så jeg kan se virkelig fine og detaljerede motiver, man kan lave med den. En anden ting jeg også rigtig gerne vil prøve, er at gravere på skind.

The winner of “creative tool of the year 2019” Dremel Stylo+
Fletværk med træspåner.
Jeg har længe haft et crush på de gammeldags flettede spånkurve. Og jeg har faktisk tidligere flettet med papirstrimler, så jeg tænker også jeg kan lærer at flette med træspåner. Eller faktisk fandt jeg en producent fra Taiwan Cortex, som laver en slags spåner i plastik. De ligner bambus eller rattan, men er lavet af 30 % genbrugsplast og han sagde at 100 % ville kunne genbruges. Jeg vil prøve at lave et eksemplar, når jeg kommer hjem. Han argumenterede for at de var mere bæredygtige, fordi de holder længere og de kan vaskes af og dermed holde længere. Derudover er det naturligvis også lettere at arbejde med, fordi det ikke skal være vådt for at kunne bukkes. Jeg prøver det af og giver min feed back til jer. Lige nu forhandles det ikke i DK, men det kunne være det var oplagt.

At the right the basket is made of wooden veneer. And the one on the left is made with the plastic strips looking like wood or bamboo.
Læs også min inspiration fra Kreative dage
Farmors “smyrna” tæpper hitter.
Jeg er vokset op med gulvtæpper, stolebetræk og puder med denne type “broderi” på. De kaldte det “smyrna”. Og faktisk fik jeg fortalt at min farfar sammen med en bekendt havde opfundet nålen, man brugte til at lave det. Og jeg har aldrig kunne finde nålen eller en anvisning på hvordan man laver det. Nu er det så her igen….men som vægtæpper, puder og lignende…OG jeg er VILD med det….DET skal også prøves og jeg har nu fundet nogen, der laver nålen og jeg kan lærer at lave det….jeg lover ikke at gå ligeså voldsomt til værks som min farmor, så alt fra spisestuestole og gulve bliver betrukket med “smyrna”. Dette så jeg hos Rico design.

Here you can see the beautiful needle work you can do with this punch needle from Rico design.
Unikke værktøjer.
Jeg fornemmer også, at vi gerne vil have nogle unikke værktøjer, som f.eks. disse indiske stempler fra Blockwallah. De bliver skåret i træ, og hver enkelt er unik. For træskærerne har alle deres egen måde at skære på. Så hvert stempel bliver et lille unikt stykke kunsthåndværk. Når du så selv bruger det på dine papirer, stoffer eller hvor du end vælger at trykke med dem, så kan du med farver og videreudvikling lave noget helt unikt.
Læs også hvordan jeg har trykt med blade her. tekstiltryk-med-efteraarets-blade-diy-print-with-autumn-leafs

These indian stamps are all handmade and you get a totally unique look on your work. They are from the brand Blockwallah.
Tørrede blomster.
De kommer snigende og er tæt på at eksploderer…de tørrede blomster er IN igen…og når jeg skriver igen, så er det nok fordi jeg kan huske dem tilbage fra jeg var barn….men det er på nye måder vi ser dem nu. De er lettere og mere eksotiske. Du ser alle mulige specielle blomster fra fjerne himmelstrøg, græsser og selvfølgelig også klassikere som roser. De bliver sat sammen på nye måder, som her hvor de er kommet ind i en glaskuppel. Men jeg ser dem også i mere overdådige kreationer i store kranse o.lign. Selv vil jeg gerne forsøge mig med nogle lette mere poetiske kranse og opsatser. I kommer helt sikkert til at se noget herfra i den nærmeste fremtid.

Dryed flowers are becomming more and more popular. Rudolf Girstmair has a lot of exotic dried flowers like the ones on the left photo.
Flere tendenser her :
Interiør trends fra Heimtextil 2019 -2020, så check disse indlæg ud :
Du kan se det første tema Persue Play her.
og det andet Seek Sanctuary her.
Det tredje tema Go Off-Grid her.
Det fjerde tema Escape Reality her.
Og det sidste som hedder Embrace Indulgence her
spændende..ved deu hvad den graverings maskine koster og hvor den købes???