Pakkeliste til juleferien- den økovenlige toilettaske

Borddækning med tørrede blomster.

tablesetting with dried flower wreath to each seating.

tablesetting with dried flower wreath to each seating.

Sometimes less is more!

Jeg lavede nytårsaften et enkelt bord uden for meget glitter og glimmer…faktisk ingen ! Istedet fokuserede jeg på, at bruge hvad jeg havde…og det kom der et ret fint bord ud af…når jeg selv skal sige det.

The finished DIY wreaths placed on each plate instead of the New Years hats.

The finished DIY wreaths placed on each plate instead of the New Years hats.

Klimavenlig borddækning.

Det var egentlig efter endnu en jul, hvor jeg bed mig fast i hvor meget papir vi smider ud efter en juleaften. Og jeg er endda én af dem der tager tapen af det pæneste, ruller det sirligt sammen, for senere at bruge det til et eller andet DIY projekt. Eller bare til at pakke ind i en anden gang… Faktisk skrev jeg tidligere om Vissevasse og deres papir everwrap, der netop egner sig til genbrug her.

The  dried flowers you need for the project.

The dried flowers you need for the project.

De døde blomsters indtog i boligen.

Som I sikkert har bidt mærke i var 2019 året, hvor de tørrede blomster for alvor vandt indpas i boligen. Og jeg har altid haft det sådan, at når jeg får buketter, så bliver hvad der kan tørres – tørret efter de har pyntet i frisk tilstand. Så i mit køkken vindue hænger der altid buketter af hortensiaer, roser og diverse græsser. I stuen bliver de smukkeste vaser fyldt med tørrede blomster, ja selv bjørneklør i mandshøjde står i min spisestue.

Even in my dinningroom I have giant dried flowers in a floor vase.

Even in my dinningroom I have giant dried flowers in a floor vase.

Borddækning til ingen penge.

Men for at komme tilbage til denne lille DIY til et smukt og enkelt bord, så er det altså ret let at lave og koster ikke en krone.

Alt du skal bruge er :

Tørrede blomster, du kan bruge hvad du har.

Lidt vindseltråd

Nogle bløde grene, jeg har brugt hængepil

The materials you need for the project.

The materials you need for the project.

Værktøj:

En lille bidetang til vindseltråden

En grensaks til pilen og blomsterne

The wreath seen from the side...you do not have to make them look alike.

The wreath seen from the side…you do not have to make them look alike.

Sådan gør du:

Start med at lave dine kranse af pilen. Sno den rundt et par gange så størrelsen passer med dine tallerkener. Hæft dem sammen med vindseltråd forneden.

Lav nu nogle buketter der ligesom ligger på den nederste del af kransen.

Jeg startede med at lægge nogle af de lyselilla fjergrene, ovenpå lagde jeg en lille buket af hortensia og så et rosen-hoved. Så bandt jeg det sammen og på kransen. Herefter kom jeg lidt på den anden side af rosen. Det hele bindes fast med vindseltråd.

Dæk op med først dækketallerkener, mine er i messing. Den slags kan findes i genbrugsbutikker og på loppemarkeder til ingen penge. De giver lidt “shine” til bordet. Jeg valgte at bruge vores hverdags tallerkener, da de er i stentøj og klæder de tørrede blomster ret godt. De er faktisk også genbrug. Jeg købte et helt stel på loppemarked en gang. Det hedder Sonja og er fra Søholm keramik på Bornholm.

Vores glas er høje og ret elegante, de hedder Fontaine og er fra Holmegaard, ret klassiske og fine med en luftboble i bunden.

Me with my tableware from the 70'ies. It is from the company Søholm Keramik from the island of Bornholm, Denmark.

Me with my tableware from the 70’ies. It is from the company Søholm Keramik from the island of Bornholm, Denmark.

Se også nogle festelige DIY’s jeg har lavet til Nytårs bordet her:

DIY Nytårs sjover.

Stjernestøv over Nytårsbordet !

DIY Nytårshatte.

Skulle du få lyst til mere inspiration eller sjove DIY ideer kan du altid fange mig her 😉

Det var dagens "update" herfra, håber det gav dig ny inspiration, viden eller bare et smil på læben....Så er jeg glad !, Husk at du kan følge mig på Facebook, bloglovin', Pinterest, Instagram og LinkedIn...så bliver du løbende opdateret. og hov...jeg har da også lavet en youtube kanal med små DIY videoer... Jeg bliver SÅ glad hvis du følger med på rejsen... Venligste hilsner Lene Nissen / Peekaboo design

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Pakkeliste til juleferien- den økovenlige toilettaske