Ramsløg opskrifter… pesto og kroketter.

Så er de her….skovbunden er fyldt med de duftende ramsløg…Og der er ikke noget bedre end en lækker pesto eller kroketter med ramsløg.

Friskplukket ramsløg
Jeg var til et arrangement med Fiskars hvor vi var så heldige at få bogen “Vild mad i køkkenet” af Thomas Laursen. Meget inspirerende bog med opskrifter på mad man kan lave af urter, frugt og planter man kan sanke i naturen herhjemme.
Det er her jeg har fundet opskriften på ramsløgkroketterne…og de var altså et hit til påskefrokosten….så skynd jer forbi den lokale boghandel eller på Politikkens forlag og få fingre i bogen, for den er virkelig en god inspiration til hvad du kan bruge fra naturen i de forskellige sæsoner.Men lige nu står ramsløgen smukt og lige til at plukke.
Den nemmeste ramsløg pesto.
Ramsløg pesto laver jeg nærmest hvert år, og det blev også til 4 glas i år…som også blev serveret til påskefrokosten. Det er så nemt at lave, at der virkelig ikke er nogen undskyldning for IKKE at lave den.

Ingredienser til ramsløg pesto.
Dette skal du bruge til 4 glas:
-en god håndfuld ramsløgblade ca. 150 g. (de spæde er der mest smag i)
-100 g. revet parmasan ost
-250 g. mandler
-4-6 fed hvidløg alt efter størrelse på feddene og din smag.
-4 dl. olivenolie

Ramsløg pesto “in the making”.
Sådan gør du:
-Start med at skylle dine ramsløg
-Mål dine ingredienser af.
-Kom dine mandler, ramsløg, parmasan, hvidløg og til sidst olivenolien i og blend det sammen med en stavblender.
-Blend det til det er en let grov masse.
-Smag til med salt og peber og eventuelt lidt citronsaft.
-Nu skal du bare hælde det på glas og din pesto er klar til servering.

ready steady go….
Lige nu begynder brændenældeskuddene også at dukke op, så kan du jo lige lade dig inspirere her verdens-bedste-braendenaelde-suppe

Ramsløgpesto og nybagt brød, så bliver det ikke bedre.
No comments yet