Klæder skaber ikke folk- Erik Mortensen på Designmuseum Danmark lige nu.

OPRÅB ! tag ansvar for dine dyr.

Jeg ved godt, at min blog egentlig ikke handler om dyr eller dyrevelfærd, men jeg bliver lige nødt til at skrive dette. Efter et døgn med en lille forhutlet og udsultet kattekilling …Lad vær med at anskaffe dig et dyr, hvis ikke du kan tage ansvar for det ! (og dets afkom, hvis det skulle hænde at den formere sig).

this little kitten was found by the road. very dehydrated and hungry. PLease take care of your pets and treat them well. This is not fair.

this little kitten was found by the road. very dehydrated and hungry. PLease take care of your pets and treat them well. This is not fair.

Jeg har to døtre, og iøjeblikket passer vi den skønneste hund, på en lufte-tur finder de en lille skræmt killing. Det skete iforgårs. Den lille killing havde stivnet opkast ud af næsen og mund. Det fik vi forsigtigt fjernet med lidt lunkent vand på en klud. Den mindste af mine piger drønede ned og købte killingemad, som vi opblødte med lidt vand. Katten kastede sig over maden, og spiste godt….det tog vi som et godt tegn. Men hun havde tydeligvis ikke fået mad og drikke længe.

this ia how it looked when it was found. Too young to be away from its mum and too young to be alone.

this ia how it looked when it was found. Too young to be away from its mum and too young to be alone.

Vi har ingen erfaring med kat, så vi ringede til en bekendt der er dyrelæge og hørte hende hvad vi skulle gøre. Hun sagde hvis katten er dehydreret skulle vi koge noget vand og røre sukker i, lade det blive koldt, og prøve at få hende til at drikke lidt. Det prøvede vi,  katten var stadig meget sløv og ville helst bare ligge på brystet af en af pigerne….indimellem kravlede den helt op og lagde sig ind til halsen. Men det var slet ikke en killing, som man kender dem, fulde af spilopper, eller jo den var fuld af lopper, men det kunne den jo ikke gøre for. Den har været et let offer både for lopperne og flåter, som har siddet og suget al det blod de kunne ud af det lille pus.

Når vi satte den ned kravlede den måske et lille stykke, men så satte den sig ned igen….helt afkræftet. Jeg prøvede at veje den, for at få en idé om hvor gammel den kunne være. Den vejede knap  500 g. og man kunne mærke alle dens knogler, og ingen sul på kroppen.  Så vi skød den til at være mellem 5 og 7 uger, også efter at have set dens tænder og klør. Vi prøvede ca. hver anden – trejde time, at få lidt mad i hende. Selv om natten stod pigerne op og gav den lidt at spise.

we feed the kitten and it ate as much as it could.

we feed the kitten and it ate as much as it could.

Jeg var ret nervøs hvad vi vågnede op til….katten var stadig i live, men alt for sløv til at det var godt, så vi besluttede at ringe til dyrenes beskyttelse på 1812. De sendte straks en kattekyndig person ud og kigge på den. Da hun kom, blev vi enige om at den skulle til en dyrelæge, så de kunne vuderer situationen.

Vi fik en opringning, at dyrelægen syntes vi skulle give den en chance, så de ville beholde den natten over og se om de kunne få lidt mere liv i hende. Så vi krydsede alt hvad krydses kan, for at hun fik det bedre, og kunne komme hjem til os og blive overøst med kærlighed….

Næste morgen ventede vi i spænding…men fik desværre beskeden at hun stille var sovet ind i løbet af natten. Det var nok det bedste for hende, men jeg kan stadig ikke forstå eller tilgive de mennesker, der har smidt den lille killing ud. Vi ved jo ikke hvad der er sket, men kvinden fra Dyrenes Beskyttelse, mente at grunden til at den havde opkast i hele hovedet, kunne være at den var blevet køresyg, og den derefter var blev smidt ud af en bil….det tydede det på, da den blev fundet i vejkanten….Jeg er målløs, og skræmt over at den slags sker idag….men det lød til at det desværre ikke var usædvanligt…og at det sker- ikke dagligt men hver anden dag kører Dyrenes Beskyttelse ud til folk, der finder killinger i vejkanten eller andre steder hvor de ikke skal være….

Jeg er glad og stolt af mine piger, der heldigvis har hjertet på rette sted og gjorde alt det rigtige, de kan gøre i en sådan situation. De er selvfølgelig rigtig kede af, at vi ikke kunne redde det lille liv, men da der heldigvis var en dyrelæge indover, ved vi, at de gjorde det rigtige og de gav den ihverttilfælde al den kærlighed de kunne, i det døgn den var her.

We gave it all the love and care we could.

We gave it all the love and care we could.

Kommer du i samme situation og finder en killing, så ring til dyrenes vagtcentral på 1812 og bliv guidet til hvad du skal gøre, så du gør det rigtige….vend aldrig det blinde øje til. Og husk hvis du er i sommerhus, så begynd ikke at fodre katte, og smut igen efter din ferie, det er simpelthen ikke rimeligt overfor katten.

Du kan også gå ind og støtte Dyrenes beskyttelse med et bidrag til at de fortsat kan gøre deres gode arbejde her.

Og så til alle jer der tager ansvar…og passer jeres dyr med største kærlighed…tak og bliv ved med det, for de fortjener det….mit hjerte bløder for disse små skabninger om det er katte eller andre dyr, så skal vi tage os godt af dem.

Det var dagens "update" herfra, håber det gav dig ny inspiration, viden eller bare et smil på læben....Så er jeg glad !, Husk at du kan følge mig på Facebook, bloglovin', Pinterest, Instagram og LinkedIn...så bliver du løbende opdateret. og hov...jeg har da også lavet en youtube kanal med små DIY videoer... Jeg bliver SÅ glad hvis du følger med på rejsen... Venligste hilsner Lene Nissen / Peekaboo design

12 comments

  • Irene

    Hej Lene fantastisk oplæg og fuldstændig sandt det du skriver tak for den dig og din familie er i var helt fantastisk og rigtige gode tak for et godt sammen arbejde er ked a jeg ik kunne gøre mer for jer og den lille mis … men prøvede alt hva vi kunne nu er den kommet over regnbuen og fået fred … knus Irene

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak, Irene !
      Og tak for din store hjælp…det var en svær situation….Man ville jo ønske at det var endt anderledes, men som en anden skrev…nåede den lille kat at mærke menneskelig kærlighed i slutningen af dens korte liv. Jeg er virkelig imponeret over jer i dyrenes beskyttelse…det var så fint at I kunne rykke ud og hjælpe hurtigt.
      knus Lene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Nanna

    Tak for at dele jeres historie med os. En historie, der som du selv skriver, er “hverdag” i DK.
    Det burde bare ikke være sådan, at små levende væsner bliver smidt ud som affald. Jeres historie er derfor rigtig vigtig.
    Jeg håbede til det sidste at den lille kat havde klaret den, og var blevet et elsket lille medlem af jeres familie.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Hej Nanna,
      Ja, helt klart et område der bør sættes fokus på…Og en historie jeg simpelthen ikke kunne holde for migselv…i håbet om at den når bredt ud, så vi lige husker hinanden på almindelig anstændighed også overfor dyrene.
      Vi håbede og ønskede virkelig også at den lille kat havde klaret det, men hun var for afkræftet….og vi ville helt sikkert have elsket at give hende et godt liv.
      tak for dine søde ord. Knus Lene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tusind tak fordi I tog jer kærligt af den lille killing, selvom det desværre endte med at den sov ind 😢 Og tusind tak fordi du sætter fokus på folks uansvarlighed når det gælder dyr ❤️ Vi har brug for flere mennesker der agerer på dyrenes vegne, præcis som I gjorde ❤️ Fra hjertet TAK ❤️

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Mine piger og jeg ville aldrig kunne gå fra et lille hjælpeløst dyr som hende. Man MÅ og SKAL hjælpe…og ja, der må sættes mere fokus på den slags…det er så sørgeligt at se i et samfund med så meget overskud, at man ikke har overskud og ansvarsfølelse nok til at tage sig ordentligt af de kæledyr man anskaffer sig.
      Tak for dine søde ord !
      knus Lene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anna Marie Andersen

    Den fortælling kaldte på tårerne. I gjorde alt hvad i kunne. I gav den lille killing mad og drikke og selv om dens liv blev altfor kort, så nåede den at opleve kærlighed og godhed fra mennesker.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • ja, jeg kan også godt røbe at der blev fældet nogle tårer herhjemme…det er så sørgeligt at indse, hvad folk kan finde på…ude af syne- ude af sind…men sådan fungere det bare ikke i virkeligheden…man må tage ansvar. TAK for dine søde ord…de varmer.
      knus Lene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Anette

    Så enig ! Så betænksomme piger du har 💜

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Tak, ja jeg bliver også glad for at pigerne gjorde det rigtige…
      knus Lene

      Siden  ·  Svar på kommentar
  • Tina KH

    Så enig med dig.
    Bare så synd den lille pus ikke klarede sig.

    Siden  ·  Svar på kommentar
    • Ja, det var også en rigtig trist besked at modtage, men den var desværre så afkræftet at der ikke var noget at gøre…Jeg er bare glad for at vide at dens sidste tid blev tryg.
      Knus Lene

      Siden  ·  Svar på kommentar

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Klæder skaber ikke folk- Erik Mortensen på Designmuseum Danmark lige nu.