Smykker til botanikeren…

Så er vinderen fundet !
Og den heldige blev Emma Pihl, så jeg skal bede dig sende mig din postadresse, så du kan få potten op i dit køkken med krydderurter…
Men det er ikke slut med konkurrencer…for vi er blevet i gavehumør…der er forår i luften, og de smukke blomster vil ikke slippe deres tag i mig…Så nu kan du blive den heldige vinder af denne fine halskæde fra by AAGAARD. Den har to små vedhæng, hvoraf det ene er en fin firkløver…der blev jeg solgt…elsker firkløver, hvis ellers man er heldig at finde dem…her kan du få en forgyldt om halsen. Det eneste du skal gøre er at:
1. Følge Peekaboo Design på Facebook her. eller subscribe på nyheder på bloggen i højre bjælke.
2. Dele dette opslag på Facebook.
3. Og fortælle mig hvilken blomst eller blad du helst vil have om halsen.
Og som altid du er mere end velkommen til også at følge mig på instagram her.
Jeg trækker en vinder mandag d.30 marts kl. 12.
Hvis du skulle blive fristet til lidt smykke shopping så kan du jo lige checke hele sortimentet ud her.
Jeg blev gjort opmærksom på en artikel om smykker med planter her, som inspirerede mig til at lave en “green living- smykke DIY”.
Så er det tid til at “skilte” lidt med dine botaniske evner…lav et smykke, hvori du bære en lille plante.
Dette skal du bruge:

materials you need for making the terraium
-et rør / reagens glas. ( jeg har brugt et af de glasrør du får vanilje stænger i)
-en kaktus med små aflæggere på.(find den hos din blomsterhandler )
-meget lidt jord
-sølvtråd (Panduro Hobby)
-et silkebånd eller en kæde.( det kan du også finde hos Panduro Hobby)
Og af værktøj har du brug for:
-en maskine som denne toolmate (fra Silvan) eller en Dremel 3000, med en savklinge til glas.
-en lille bidetang (ligger i sættet fra Toolmate ellers køb den separat i Silvan)
Sådan gør du:
-skær dit rør MEGET forsigtigt af i passende længde med din Dremel eller Toolmate maskine
-læg lidt jord i bunden af proppen, og knæk en stikling af din moder kaktus, og sæt den lille i jorden.
-Sæt glaskuplen på.
-Form nu med sølvtråden et lille “bur” til glasset med en løkke foroven.
-sæt kæde eller snor i og din halskæde er færdig.

DIY mini terraium to add to you necklace.
[…] lige et lille gensyn med plante smykket jeg lavede en DIY på tidligere….den lever i bedste velgående og er blevet en del større. Så det kan sagtens […]