Office styling – my job as an interior stylist !
Mit job som stylist.
Jeg er så heldig, at kunne sige, at jeg laver lige præcis det der gør mig glad….Jeg ELSKER at skabe miljøer, der giver ro for øjet og skaber harmoni i dit sind. Og når jeg kan kombinere det med min interesse og uddannelse indenfor design, er det jo en win-win. Når jeg bliver hyret til at indrette eller opgraderer et kontor miljø, en butik eller et privat hjem, prøver jeg at “tune ind” på hvem der skal fungere i rummene, og hvad de skal præstere i rummene. Der er stor forskel på, om man skal arbejde og være fokuseret, eller om man skal skabe en tryg og afslappende base. Så et kontor, en butik og et hjem er tre vidt forskellige opgaver, selvom der selvfølgelig er ét fælles mål, nemlig at skabe et inspirerende og smukt udtryk.
Rammer for opgaven.
Opgaven denne gang lød på, at skabe et arbejdsmiljø med lidt hjemlig “hygge”, uden at det blev for rodet. Der er “free-seating”, så det skal være muligt at flytte pladser. Virksomheden beskæftiger både mænd og kvinder, og deres arbejdsredskab er to skærme og et tastatur, så ikke noget med en masse blade, moodboards, farveprøver eller hvad jeg ellers er vant til. Her er mulighed for at skabe enkle minimalistiske stilleleben. Samtidig er det en virksomhed i rivende udvikling, og derfor vil de gerne, at de kan tage tingene med sig, hvis det bliver nødvendigt at flytte til større lokaler. Det begrænsede hvor meget vi skulle tænke i malerarbejde.
Kunst – skaber frihed til drømme.
Jeg kan godt lide det kunst kan gøre i et kontormiljø. Det er altid et godt samtaleemne, specielt hvis det er abstrakt og giver beskuerens fantasi frit løb. Det kan også skabe nogle farve elementer i et ellers monokromt miljø. Jeg har til denne opgave arbejdet med Vibeke Lerfeldt Bjerker, ( Jeg tidligere har omtalt HER.) Jeg vidste faktisk fra første møde med kunden, at et match mellem dem og Vibeke’s kunst ville være godt. Jeg havde en fornemmelse af, at det lidt legesyge og farverige univers Vibeke bevæger sig i, vil bløde det lidt stramme kontor op. Hendes billeder give et lyst og let udtryk.
Upcyclede vinyl LP plader.
Derudover tog jeg kontakt til Mette Eis, som jeg er vild med for hendes eksperimenteren med materialer og det maskuline udtryk, der bliver blødt op med bladguld. Jeg har for flere år siden set nogle billeder hun har lavet af en kombination af vinyl LP plader og endeskiver af træ. Jeg var heldig at Mette havde et billede stående, som jeg kunne købe med den lidt korte varsel.
Skabt til kunden.
Så jeg tog hurtigt kontakt til Vibeke Lerfeldt Bjerker for at høre, om hun kunne være interesseret i denne opgave. Det blev til 5 store malerier, som blev skabt specielt til lokalerne, og i samråd med mig omkring farverne. Jeg er dog altid er varsom med at dikterer for meget, for jeg valgte jo netop Vibeke’s kunst, netop fordi det vil passe perfekt til deres lokaler. Og det er vigtigt at det bliver hendes udtryk. Det blev til 5 virkelig smukke malerier, der giver energi og inspiration i kontorets lokaler. Jeg har sidenhen hørt fra kunden, der er siger “alle medarbejdere er VILDE med malerierne, og forandringerne der er sket.” Så “mission completed”. Det er jo altid dejligt med glade kunder.
Hvordan skaber du “hygge”.
Lige nu er hygge jo mere populært end nogensinde….Hele verden vil have HYGGE. Men hvad er det vi kan her i norden med vores hygge? Jeg tror, vi har en evne til at lukke lyset ind. Da vi har måneder, hvor der er ret mørkt her i norden – værdsætter vi virkelig dagslys højt…så der kommer hurtigt fokus på store vinduer. Men husk også lamper, der kan skabe stemning. Små læselamper, eller dekorative væglamper. Skab “spots” i dine rum. Disse spots må meget gerne have lidt personlighed, og den kommer ved, at du tilføjer noget kun du har. Det kan være en arvet ting, et rejseminde eller noget helt tredje. Tænk også tekstiler ind i boligen, det kan være puder og plaider, som let giver dig en hyggelig stemning. Men du kan også gå skridtet videre og investere i gardiner, og lækre gulvtæpper. Det er ret vildt som gardiner kan skabe et helt nyt look til et rum. Som her, hvor vi har indrammet de smukke vinduer i mødelokalerne med blå velour gardiner. Det kan også være en god ide at arbejde med kontraster i overflader, så du blander de bløde med det hårde. Det mørke med det lyse og det grove taktile med de fine strukturer…Og så videre.
LÆS også hvordan mit arbejde for bladene foregår her, hvor jeg har lavet en guide til at style med loppefund for Søndag.
Læs med i næste indlæg, hvor jeg giver tips til hvordan du skaber stilleben.
Følg Peekaboo design her
Det var dagens "update" herfra, håber det gav dig ny inspiration, viden eller bare et smil på læben....Så er jeg glad !, Husk at du kan følge mig på Facebook, bloglovin', Pinterest, Instagram og LinkedIn...så bliver du løbende opdateret. og hov...jeg har da også lavet en youtube kanal med små DIY videoer... Jeg bliver SÅ glad hvis du følger med på rejsen... Venligste hilsner Lene Nissen / Peekaboo design
No comments yet