Verdens letteste syltetøjs opskrift - Easy peacy jam recipe

Fashion week – the light version

Jeg kører i år den lette fashion week version, altså få udvalgte shows og et kort visit på CIFF. HVORFOR….tænker du måske, men jo, altså jeg har jo bevæget mig mere og mere ind på interiør, og stille og roligt mere væk fra fashion. Men men men …. der var jo engang, hvor jeg uddannede mig til fashion designer og det var helt klart, fordi jeg elsker alt det nye og de kreative brands, der tør noget mere.

MUF10 SS19 show at Copenhagen fashionweek

MUF10 SS19 show at Copenhagen fashionweek

MUF10 gik lige i hjertet på mig.

Igår startede jeg dagen med MUF10 og jeg skal ærligt indrømme, at jeg har hørt en del om brandet og ved godt det måske ligger lidt fra hvor jeg selv er. Men jeg syntes de har fat i den lange ende, når de viser sporty uniformer…enkle klassikere som hoodies, track suits og basic tees, dog med deres logo bånd ned ad buksebenet eller kæmpe logo vendt på hovedet på sweat shirten…det er enkelt og super cool. Deres styling var jeg også ret vild med…SÅ er du til cool streetwear syntes jeg de her drenge er værd at bakke op. En helt anden ting, som også gav mig et ekstra kick var deres scenografi til showet…med en tydelig respekt og bifald til den politimand, der krammede den unge kvinde der bar niqab. (det billede der den seneste tid har været i alle medier). Showet startede med en politibil der kom ind med to betjente. De steg ud og stod under hele showet for enden af catwalken. Jeg skal indrømme at jeg ikke helt fangede meningen med to der sad bagbundet ved siden af….om det var fordi de havde en maske på, eller hvad ved jeg faktisk ikke. Men man var med billederne på storskærmen der kørte bagved, ikke i tvivl om deres holdning til alle de stramninger for udlændingene i Danmark.

Dette er ikke for at starte en politisk debat, for der er jeg slet ikke, men ind imellem bliver jeg bare rørt og lykkelig over at bo i et land, hvor man kan sige og vise hvad man føler og mener. Så TAK for det MUF10 !

Kurver med god energi.

Senere gik jeg i den helt anden retning, og dog….for igen var det noget med at hylde diversiteten. Jeg var nemlig taget ud for at se hvad plussize brands kan….( jeg er der ikke selv, men syntes det er en ret vigtig målgruppe…og igen måske apropos det nye politiske forslag, om at børn der er normalvægtige i konfirmationsalderen, skal have en økonomisk bonus på 22.000 kr. man tror jo det er en aprilsnar….) Men for at komme tilbage til tøjet, så var det super fint, masser af gode bud på hvordan piger over str. 42 kan klæde sig friskt og smart. Showet var arrangeret af on-line shopping konceptet Annoanno, som igennem personlig styling guider plussize kunder online. Man opretter en stilprofil og så sammensætter Annoanno’s stylist 7 -10 styles som kunden får tilsendt, og i ro og mag derhjemme kan prøve og vælge hvad hun ønsker at beholde, resten sendes gratis retur.

Læs også: Jeg har tidligere stillet spørgsmålet hvad-er-fashion

Det skønne ved dette show var klart de kurvede modeller, der osede af overskud og glæde, når de trådte ind på catwalken. Alle modeller havde et skønt glimt i øjet og smil på læben…mere af det i modverdenen !. På showet blev vist tøj fra tyske og danske brands bla. Studio Untold, Ulla Popken, Aida, Gozzip, ZOEY og ONLY Carmakoma.

Vil du se hvad andre mener om showet, så har PforPernille også skrevet lidt og viser endnu flere billeder end jeg her.

Annoanno plussize fashionshow at the Copenhagen fashion week.Annoanno plussize fashionshow at the Copenhagen fashion week.

Det jeg desværre ikke nåede.

Jeg skulle også have været forbi Han Kjøbenhavn, som jeg er stor fan af, men desværre var alle shows blevet forsinkede og det rykkede for meget i min andre planer til at jeg kunne nå det….Jeg er ellers ret stor fan af Han Kjøbenhavn, og rygterne siger at showet var fantastisk….som altid.

Men du kan her se en tidligere omtale af et af deres andre shows han-kjoebenhavns-shocking-aw17-show

Håber du blev inspireret... send endelig din ris og ros og måske dine gode idéer... Og skriv endelig hvis jeg kan opklare, hjælpe eller du har lyst til at dele din mening om det jeg laver. Venligste hilsner Lene Nissen / Peekaboo design

2 comments

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Verdens letteste syltetøjs opskrift - Easy peacy jam recipe