Dansk design på Ambiente 2024, Danish design at Ambiente 2024

Kombucha – sådan laver du det. How to make kombucha

Kombucha: Den boblende drik med helbredende virkning.

Delicious homebrewed kombucha

Delicious homebrewed kombucha.

Har du smagt kombucha?

Den syrlige, boblende drik, der har taget verden med storm? Det er næsten som champagne, bare med en god indvirkning på din tarm og dit immunforsvar. Så udover den friske smag er der flere gode grunde til at drikke kombuchaen.

Læs med her, for jeg vil nemlig give dig en udførlig guide til hvordan du selv kan brygge din egen kombucha. Det kræver ikke det store hverken af remedier eller evner. Se hvor let det er i videoen i slutningen af indlægget her.

Du kan også gå ud i naturen og finde ingredienser til dine lækkerier i køkkenet. som f.eks. her.

Hvad er Kombucha?

Kombucha er en fermenteret te-drik, der har sine rødder i århundreder gammel asiatisk tradition. Den er kendt for sin syrlige smag og sine potentielle sundhedsmæssige fordele, som mange verden over sværger til.

Den laves af en sødet sort eller grøn te, der tilsættes en SCOBY svamp, som i gæringsprocessen omdanner sukkeret til eddike, og derfor bliver den kaloriefattig, og indeholder når den er færdigbrygget ikke særlig meget sukker. Da den er gæret vil den også danne lette bobler, som giver en frisk og pirrende smag på tungen.

Myter om dens helbredende virkning.

Det skal lige skrives at der er ikke nogen videnskabelige beviser for disse påstande.

Men der florerer historier om at Ronald Reagan holdt kræft i ave ved at drikke 1 l. kombucha dagligt. Derudover siges det er være godt for diabetikere, og så skulle det kunne lindre gigt smerter. Og for det ikke skal være løgn så siges det også kunne hjælpe med vægttab, det vil jeg gerne se før jeg tror det…specielt det med fedt på maven….så når jeg har været igang lidt længere tid må jeg vende retur med en melding om det virker.

Brændenælder har også ry for helbredende effekter på dit helbred, se her verdens bedste opskrift på brændenældesuppe.

Anbefaling.

Men det anbefales at man højst drikker et glas om dagen. Og du starter stille op med mindre, da det kan være hårdt for maven.

Hvordan laver man Kombucha?

Lige et par tip til din brygning.

Brug aldrig metal redskaber da de kan afgive en uheldig metallisk smag. Så brug en træske eller plastiskske. Og brug en glasbeholder til brygningen. Sørg for at stille den et sted væk fra sollys, gerne et mørkt hjørne med en konstant temperatur på mellem 20 – 30 grader.

These are the things you need for brewing Kombucha.

These are the things you need for brewing Kombucha.

Ingredienser:

  • 1 SCOBY (Symbiotic Culture Of Bacteria and Yeast)
  • 100 g sukker pr. liter te
  • sort eller grøn te
  • 1 liter vand
  • 1 stor glasbeholder
  • Stofdug og snor/elastik

Sådan gør du:

  1. Bryg Te: Kog 1 liter vand, og bryg din te. Tilsæt sukkeret mens teen er varm, og rør, indtil det er opløst. Lad teen køle af til stuetemperatur.
  2. Tilføj SCOBY: Når teen er kølet af, hældes den i glasbeholderen. Tilføj din SCOBY forsigtigt. Det ser lidt mærkelig ud – næsten som en slimet vandmand  – men det er din magiske ingrediens!
  3. Tildæk og Vent: Dæk beholderen til med stofdug og fastgør det med en elastik eller en snor. Dette tillader din kombucha at ånde, samtidig med at det holder uønskede bakterier ude. Placer beholderen et sted, hvor den kan stå uforstyrret ved stuetemperatur, væk fra direkte sollys.

    Now leave your kombucha so that it can ferment under a cloth in a dark corner with a constant room temperature.

    Now leave your kombucha so that it can ferment under a cloth in a dark corner with a constant room temperature.

  4. Fermentering: Lad din kombucha fermentere i 7-14 dage. Jo længere tid det fermenterer, jo mere syrlig bliver det. Smag på den undervejs for at finde din foretrukne balance.
  5. Anden Fermentering (Valgfrit): Efter den første fermentering kan du tilføje smag som frugt, ingefær eller urter i en anden fermentering. Hæld kombuchaen på flasker gennem en sigte og tilsæt dine ønskede smagsgivere. Lad det stå ved stuetemperatur i yderligere 2-3 dage for at udvikle smagen.
  6. Nyd Din Hjemmelavede Kombucha: Når din kombucha er færdig, opbevar den derefter i køleskabet og nyd den kold og forfriskende! Den kan let holde sig i køleskabet 2-3 uger.

    After 7-21 days you can pour your kombucha into bottles.

    After 7-21 days you can pour your kombucha into bottles.

Afsluttende tanker

At lave din egen kombucha er ikke kun sjovt, det er også utroligt tilfredsstillende. Og når du først har mestret grundopskriften, kan du begynde at eksperimentere med forskellige smagsgivere og skabe din helt egen signaturdrik. Så hvorfor ikke kaste dig ud i det? Hvem ved, måske bliver du den næste kombucha-mester !

Følg Peekaboodesign her:

facebook  Instagram  Bloglovin  Pinterest  Linkedin youtube

Det var dagens "update" herfra, håber det gav dig ny inspiration, viden eller bare et smil på læben....Så er jeg glad !, Husk at du kan følge mig på Facebook, bloglovin', Pinterest, Instagram og LinkedIn...så bliver du løbende opdateret. og hov...jeg har da også lavet en youtube kanal med små DIY videoer... Jeg bliver SÅ glad hvis du følger med på rejsen... Venligste hilsner Lene Nissen / Peekaboo design

No comments yet

Der er endnu ingen kommentarer til indlægget. Hvis du synes indlægget er interessant, så vær den første til at kommentere på indlægget.

Leave a comment

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

 

Næste indlæg

Dansk design på Ambiente 2024, Danish design at Ambiente 2024