Shop till you drop…new shops coming up…
MUJI åbner i København.
3 nye butikker for design-elskere åbner i disse dage. Den ene er ikke en fysisk butik, men en webshop og de 2 andre er fysiske butikker. Eller det vil sige, at den ene er et “planning studio”, og den anden er en butik i Illum.
Japansk minimalisme.
Det japanske brand MUJI åbner butik i Illum til Oktober. I butikken kommer til at være tøj, kontorartikler, livsstils- og rejseartikler.
MUJI blev grundlagt i 1980, og en af deres kerneværdier er at “less is more”. Designet er skåret ind til benet, og al pynt bliver skåret væk. De har en mission om at deres design skal være nyttig. Derudover ville de gøre op med den fokus, der var på brands og logo på produkter, så deres produkter er helt logo-fri.
Læs også om et andet japansk brand, der åbnede tidligere på året på strøget i København her weekend-tip-uniqlo-indtager-skandinavien
Det er ikke en butik, men et studio.
Forleden åbnede IKEA deres første Planning Studio i København. Her kan man gå ind og få hjælp og vejledning til køkken- og garderobeløsninger.
Optimale løsninger til mindre boliger.
De har fokus på mindre lejlighedsløsninger, så skæve vinkler og optimal udnyttelse af pladsen, er deres speciale. Man kan komme ind og se udstillingen og få tegnet et forslag til en køkken eller garderobeløsning. Og hvis man beslutter at købe et køkken hos dem kan det blive leveret dagen efter, og ambitionen er at det fremadrettet skal være muligt at få leveret samme dag. Så det er ikke en butik, hvor man kan få varer med hjem med det samme, men få det leveret til døren når det passser én bedst.
– Med det nye IKEA Planning Studio ønsker vi at bringe IKEA tættere på københavnerne, da vi ser et stigende behov for at skabe en personlig købsoplevelse tæt på kundens hjem. Vi glæder os til at tage imod de mange københavnere og hjælpe dem med at finde inspirerende og bæredygtige boligindretningsløsninger, som kan skræddersyes efter deres behov, siger Planning Studio Manager i IKEA Laila Haugaard.
We are knitters kits til danskerne.
We are Knitters også kaldet WAK blev grundlagt i 2015 af Pepita Maria Jose Marin og Alber Breyes. De er begge fra Madrid, men fik ideen til firmaet, da de besøgte New York, og så flere yngre strikkere i gadebilledet. ”Der var ligesom en tydelig tendens til at det var hipt at strikke og slet ikke ”mormor-agtigt”, som det godt kunne blive opfattet i Spanien”. Siger de to grundlæggere samstemmigt.
Strik er hot.
Herhjemme har strikketrenden efterhånden også været ret synlig i nogle år. Det startede ligesom med Arne og Carlos, der fik (nogle få) mænd med på bølgen, og nu er der efterhånden både mænd og kvinder, unge og gamle der er hoppet med på strikkebølgen.
Der er sågar åbnet strikkecafé her i mit nabolag…det er så hyggeligt, den skal du helt klart besøge, hvis du er til hygge med strikketøjet i hænderne. Den hedder Woolstock og ligger på Østerbro i København.
Men We are knitters er nu også udkommet på dansk, så du kan nu bestille deres kits på nettet med danske opskrifter. I webshoppen finder du de skønneste bæredygtige strikke kits. Alle deres uld-og bomuldsgarner er fra Peru. De holder skarpt øje med, at produktionen foregår korrekt, så både arbejdere, og deres får har gode forhold. De kommer også med nogle recycled garner, så de genbruger denim til nye garner, dem glæder jeg mig meget til at se. Men bæredygtighed i alle henseenderne er vigtig for brandet. Så du finder ingen plastik i deres garner eller emballager. Og på de få år de har været i gang er deres kits tilgængelige i Canada, USA og Europa.
Tænker du, at det kan du nok ikke finde ud af, så kan du godt tro om…det er lette opskrifter og hvis du er itvivl om noget, så er der super gode vejledninger på deres site og der er sågar også videoer, hvor du kan se hvordan man gør.
Modellerne er enkle og lette at strikke. Og du kan inden du bestiller se om den er let, mellem eller svær. Men selv den svære er ikke så kompliceret. Garnerne er super lækre og bløde.
Vil du se hvordan jeg lavede en enkel cardigan med perler på, så læs med her kreativ-perle-strik-for-begyndere
Some of the styles that you can order kits for.
No comments yet